23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Håndværkere danner erhvervspark

Stigende krav til håndværksvirksomheders ekspertise får håndværkere i Holstebro til at gå nye veje.

Erhvervsparker skal ikke kun være forbeholdt videnstunge virksomheder. Det mener de i hvert fald ikke i Holstebro, hvor to håndværksfirmaer er gået sammen om at danne Holstebro Erhvervspark.

Området, der er på 40.000 m2, skal kunne tiltrække små, selvstændige håndværksmestre. De to initiativtagere, elinstallatør Arne Hald A/S og vvs-installatør Viggo Mogensen & Søn A/S, har selv investeret knap 20 mio. i at indrette en trelænget gård til virksomhedslokaler. Her får de hver en fløj, mens resten skal bruges til kantine og motionsrum.

- Kravene til blandt andet licitationer er efterhånden så store, at vi også skal være mere og mere videnstunge, siger Søren Mogensen fra Viggo Mogensen & Søn A/S til Børsen om tiltaget.

Ideen med parken er på sigt at skabe et attraktivt miljø for vidensdeling samt fastholdelse og tiltrækning af. medarbejdere.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web03