23948sdkhjf

74 byggekonkurser i maj

Der begynder at tegne sig et billede af en opdelt branche, vurderer Dansk Byggeris analysechef.
I maj måned var der i bygge- og anlægsbranchen. Det bringer antallet af konkurser i årets første fem måneder op på 406. Det er en stigning på 56 procent i forhold til 2015. Det viser de nye konkurstal fra Danmarks Statistik.

- Igen har vi været igennem en måned med mange konkurser i bygge- og anlægsbranchen, og vi ligger nu mere end 50 procent over 2015. Der begynder således at vise sig en opdelt branche. På den ene side er der – heldigvis – en stor del af virksomhederne, som mærker, at det generelt går bedre i branchen, mens der på anden side stadig er virksomheder, der hænger fast i mørket fra finanskrisen, siger Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri.

- Problemet er, at en del virksomheder er kommet ind i en ond cirkel, som kan være svær at bryde. De vinder ikke så mange opgaver, og når de endelig gør, så har de givet et tilbud, hvor der ikke er meget, der skal gå galt, før de taber penge på opgaven. Samtidig har de svært ved at få den kredit, som de har brug for. Alt i alt en dårlig cocktail for en virksomhed, siger Andreas Fernstrøm og fortsætter.

- Der er som sådan ikke så mange råd at give disse virksomheder udover det helt banale. De skal sørge for at holde sig til den type opgaver, hvor de har deres spidskompetencer. Samtidig skal de være skarpe på hvilke opgaver de tager ind. De skal hellere have få opgaver, som de tjener på, end mange opgaver, hvor det er mere risikabelt. Og det kan meget vel betyde, at de skal skære endnu mere til i deres virksomheder end de allerede har gjort – selvom det gør ondt.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093