Ukendte gerningsmænd brød i weekenden ind på en byggeplads på Ørstedsvej i Skanderborg, hvorfra de stjal værktøj for en samlet værdi af flere hundrede tusinde kroner. Det oplyser TV2.
Værktøjet var opbevaret i skibscontainere, og ifølge politiet er containerne brudt op ved hjælp af skærebrændere.
Det oplyses desuden, at indbruddet har fundet sted i tidsrummet mellem lørdag aften klokken 19 og søndag aften klokken 18.