Ifølge TIB blev et polsk firma for nylig pålagt at betale 350.000 kroner i erstatning til otte medarbejdere samt en bod på 100.000 til 3F og TIB.
Firmaet - der er medlem af Dansk Byggeri - har imidlertid ikke afregnet i arbejdsretten, og eksemplet er blot et af flere den senere tid.
I 2008 har TIB haft sager, hvor arbejdsgivere er pålagt bod for i omegnen af 700.000 kroner for overtrædelse af overenskomsterne. Flere af disse skal i den kommende tid for de polske retsinstanser, fordi virksomhederne ikke har betalt:
- Tallene er udtryk for, at mange udenlandske firmaer ikke efterlever de danske overenskomster. Alene i sager om pension og feriepenge er der sket en stor stigning, som nærmest står i kø for at komme til fagretslig behandling, siger formanden for bygningsgruppen i TIB, Peter Hougård Nielsen til TIBs hjemmeside.
TIB vil nu forsøge at inddrive tilgodehavenderne i den polske fogedret.