RC Beton i Rødkærsbro har onsdag overtaget Betongaarden i Højby, Sjælland, og supplerer således sin blokproduktion i Karlshøj, Sjælland, med en produktion af belægningsten.
Overtagelsen er nødvendig for, at RC Beton kan forsyne sin eksisterende kundebase på Sjælland.
- For RC Beton er det vigtigt, at vi har en rentabel produktion og logistik til vores kunder, og vi har vurderet det nødvendigt at sikre vores konkurrencedygtighed med overtagelsen af Betongaarden. Vi lægger meget vægt på, at vores kunder oplever samme serviceniveau i hele landet, siger administrerende direktør Lars Bonderup Bjørn i forbindelse med virksomhedskøbet.
Han var bestyrelsesformand indtil februar i år, hvor han
i forbindelse med, at RC Beton og daværende direktør, Per Warming, afbrød samarbejdet. I første omgang var Lars Bonderup Bjørn konstitueret i jobbet, men løsningen er siden gjort permanent.
I forbindelse med overtagelsen fortsætter RC Beton med at servicere Betongaardens professionelle kunder.