23948sdkhjf

Byggeriet sætter dagsordenen på Folkemødet

Byggeriets dagsorden på Folkemødet handler bl.a. om grøn energi, integration, fremtidens lønsystem, uddannelse, udenlandsk arbejdskraft, mindre virksomheders erhvervsvilkår og curlingbørnenes indtog på arbejdsmarkedet
"Byggeriet har vigtige ting på dagsordenen på Folkemødet i Allinge på Bornholm. Folkemødet har især byggeriets bevågenhed, fordi det uformelle møde mellem byggeriets organisationer, politikere og erhvervsfolk har vist sig at rumme genveje til at skabe fælles forståelse og effektive beslutninger".

Det skriver chefredaktør Klaus Tøttrup på lederplads i Licitationen-Byggeriets Dagblad.

"Demokrati er en suveræn måde at styre et samfund på. Men demokrati har det med at blive viklet ind i bureaukrati og lovgivning. Der bliver hurtigt alt for langt mellem politikerne og erhvervslivet.

Ved at mødes ansigt til ansigt på klippeøen i Østersøen har politikere og erhvervsliv mulighed for at få en dybere, fælles forståelse for de rammevilkår og mekanismer, der kan justeres, så eksempelvis byggesektoren kan fungere optimalt som vækstlokomotiv for udviklingen af velfærdssamfundet.

Det er ikke politikerne alene, der tegner det danske demokrati. Dialogen med organisationer og foreninger er en del af det demokratiske DNA. Dialogen skaber beslutninger med stor sammenhængskraft, og fundamentet til en række vigtige beslutninger for byggeriet bliver støbt på Folkemødet på Bornholm i disse dage", fremhæver Klaus Tøttrup..

Byggeriets dagsorden på Folkemødet handler blandt andet om grøn energi, integration, fremtidens lønsystem, uddannelse, udenlandsk arbejdskraft, mindre virksomheders erhvervsvilkår og curlingbørnenes indtog på arbejdsmarkedet.

Læs også: Byggeriet til træf på Bornholm
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079