Skou Gruppen ombygger københavnerpalæer

Tre palæer fra 1750’erne omdannes til liebhaverlejligheder. Arkitema er arkitekten.

35 liebhaverlejligheder på Amaliegade 23-25 i indre København med privat rokokohave.

Det bliver resultatet, når entreprenørvirksomheden Skou Gruppen og Arkitema Architects i efteråret 2017 er færdige med ombygningen af tre palæer fra 1750’erne med tilhørende bag- og sidebygning.

Skou Gruppen er netop nu i gang med at udføre hovedentreprisen til 47 millioner kroner, og ifølge byggeleder Jan Svendsen er det en ganske særlig opgave at restaurere bygningerne, tegnet af Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah, som begge var hofbygmestre for Kong Frederik den Femte. Tilbygningen til midterpalæet er desuden tegnet af den dansk klassicistiske arkitekt Joseph Guione.

- Vores store opgave bliver at bevare den kulturarv, der ligger i disse gamle palæer, siger Jan Svendsen.

Gamle håndværksmetoder
Oprindeligt blev palæerne brugt til boliger for velhavende borgere. Herefter blev boligerne lavet om til Den kongelige Fødsels- og Plejestiftelse, hvor en tredjedel af Københavns fødsler foregik.

De seneste 100 år har Amaliegade 23-25 været brugt til offentlige kontorer – senest for Ankestyrelsen. Nu tilbageføres de tre palæer og tilhørende bygninger til dets oprindelige formål.

- Vi skal bevare mest muligt af de gamle materialer og det gamle håndværk. Det, vi er nødt til at tilføje af nyt, bliver gjort ud fra de gamle håndværksmetoder i det omfang, det kan lade sig gøre rent økonomisk og sikkerhedsmæssigt. Det er helt fantastisk at få lov til at arbejde med det gamle håndværk og lave de unikke palæer om til boliger igen, fortæller Jan Svendsen.

De 35 liebhaverboliger spænder i størrelse fra 63 til 238 kvadratmeter, og ifølge Jan Svendsen kommer prisen til at ligge i niveauet fra 60.000 til 100.000 kroner pr. kvadratmeter.

Et helt særligt nichearbejde
Som hofbygmestre for Kong Frederik den Femte har Nicolai Eigtved og Lauritz de Thurah begge sat betydelige aftryk på dansk bygningskunst.

Nicolai Eigtved indførte rokokostilen i Danmark og står blandt andet bag Amalienborg Slot, Kunstindustrimuseet og Sophienberg ved Rungsted.

Lauritz de Thurah har blandt andet tegnet Eremittageslottet i Jægersborg Dyrhave, Spirene på Vor Frue Kirke og Vor Frelser Kirke samt Det Kongelige Palæ i Roskilde, der i dag er kendt som Museet for Samtidskunst.

Som arkitekt på ombygningen har Arkitema fået til opgave at føre arven fra de to hofbygmestre videre i transformationen tilbage til det oprindelige udtryk.

- Det har sat sit præg på de nuværende planløsninger og materialer, at bygningerne i mange år har været brugt til kontorer. Vi ’skræller’ derfor lagene af og kommer tilbage til det originale. For at bevare det originale udtryk i facaden etablerer vi fx badeværelserne mod gården frem for gaden, fortæller Poul Schülein, senior partner i Arkitema og tidligere kongelig bygningsinspektør.

Arkitekterne genskaber også de oprindelige rumhøjder og genetablerer vindueshuller, som har været muret til. De nuværende skillevægge, som er blevet etableret gennem årene, vil også blive afløst af døre for at genskabe de oprindelige rumforløb, da det giver en helt anden oplevelse.

- Der er tale om et helt særligt nichearbejde, hvor vi transformerer bygningsarv, som kan genanvendes på en ny måde. Vi kombinerer de originale løsninger med nye elementer som fx køkkener. Nutidens tiltag gør, at de gamle palæer bliver brugbare for samtiden, siger Poul Schülein.

Kongelig botanisk have tilfører stor værdi
Ejerne af de 35 lejligheder vil som de eneste få adgang til et helt specielt og historisk haveanlæg, som tidligere har været kongelig botanisk have, der blev istandsat i 2012-13 af Bygningsstyrelsen.

- Der er meget få mennesker, der kender til den store indre have, der strækker sig fra Amaliegade til Bredgade. Det er en botanisk have, opført i barokstil, med forskellige frugttræer. Sådan en have findes ingen andre steder og vil tilføre stor værdi til lejlighederne. I facaden mod gården genskaber vi udgangene fra lejlighederne til haven, som de har været i tidernes morgen, fortæller Poul Schülein.

Både palæerne og haven på Amaliegade 23-25 har fredningsstatus. Det betyder, at alt skal godkendes af Kulturstyrelsen; herunder for eksempel den metode, som Skou Gruppen anvender til at tage de gamle gulve op. Gulvene er nemlig midlertidigt blevet fjernet for at undersøge funderingen i forbindelse med etableringen af en elevatorgruppe.

Og her gjorde Jan Svendsen et helt særligt fund:

- Vi har fundet de gamle fyrtræspæle, der er blevet brugt som fundering og har været banket ned i jorden. Noget af toppen er naturligt nok forsvundet, men det resterende er overraskende friskt og lugter stadig af harpiks. Det er utroligt sjældent, at man kan se pælene, der formentlig kommer fra Pommern eller Kalmarbæltet i Sverige og er plantet for omkring 340 år siden, fortæller Jan Svendsen og fortsætter:

- Man har brændt pælene udvendigt for at imprægnere træet, hvilket faktisk er en metode, man er ved at genoptage i branchen. Det er takket være gamle håndværksdyder, at træet har holdt så længe. Men også en helt fantastisk trækvalitet, der sikkert ikke kan skaffes længere.

Ombygningen og restaureringen af Amaliegade 23-25 forventes færdig i efteråret 2017. PenSam og en række private investorer er bygherrerne bag projektet.