23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

XL-Byg bliver Skandinaviens største byggevarekæde

Et skandinavisk indkøbssamarbejde har udviklet sig til en fælles kæde med i alt 271 butikker.

Danmarks største byggevarekæde - XL-Byg - etablerer kædesamarbejde med samarbejdspartnere i Norge og Sverige. I alt bliver der fremover 271 XL-Byg-forretninger i de tre lande.

I Norge lancerer landets største medlemsejede kæde for tømmerhandlere og byggemarkeder - Nordek AS - i starten af 2009 sin nye XL-Bygg kæde, der får 55 forretninger. Hidtil har forretningerne været markedsført under navnet Byggkjøp.

I Sverige følger det ligeledes medlemsejede selskab - Byggtrygg AB - trop i løbet af foråret og etablerer en byggevarekæde under navnet XL-Bygg. I Sverige får kæden 91 forretninger og bliver dermed landets største medlemsejede kæde i branchen.

Vil gå forrest i udviklingen

XL-Byg har via moderselskabet Ditas a.m.b.a. gennem flere år samarbejdet med Nordek og Byggtrygg på indkøbssiden. Nu er tiden altså kommet til at udviklet samarbejdet yderligere.

- Konkurrencen på byggevaremarkedet i Danmark er skærpet betydeligt gennem de senere år, udtaler administrerende direktør Jens Sørensen og fortsætter:

- De store kapitalkæder købes op af internationale mastodonter. Hvis vi som frivillig markedsføringskæde med succes skal tage kampen op, må vi gå forrest i udviklingen i branchen samt se ud over Danmarks grænser for at finde stærke samarbejdspartnere.

Jens Sørensen ser markedsføringssamarbejdet med partnerne i Norge og Sverige som en nødvendig og naturlig udvikling for at cementere og udbygge XL-Bygs førerposition på markedet.

Med lanceringen af kæderne i Norge og Sverige bliver XL-Byg(g) Skandinaviens største byggevarekæde med en samlet omsætning på 16,3 mia. kroner.

XL-Byg navnet tilføjes et ekstra ”g” i Norge og Sverige, men ellers bliver der tale om identiske koncepter med fælles logo, farvevalg, facadeskilte og andre markedsførings-elementer.

Kilde: Ditas a.m.b.a. / XL-Byg A/S

BREAKING
{{ article.headline }}
0.14|instance-web04