DGNB Guld-boliger til aarhusianerne

Torntoft & Mortensen er totalentreprenør for boligforeningen AAB.
Det nye byggeri er tegnet af Ginnerup Arkitekter i samarbejde med Rambøll og placeres i en gammel æbleplantage, Æblelunden, i direkte forlængelse af Hjortshøj centrum.
Husene, der certificeres med DGNB Guld, er klar til indflytning i efteråret 2017, og AAB vil i de kommende år bygge endnu flere almene boliger.
- Der er lavet en aftale med Aarhus Kommune om flere almene boliger de kommende år. De 38 boliger i Hjortshøj er startskuddet, siger AABs formand Dan Christensen.
Læs også: Fynboer vinder boligprojekt i Kolding
Kristian Würtz, rådmand for Teknik og Miljø, får æren af at tage de første spadestik til de 38 boliger. Det sker tirsdag den 16. august klokken 12.30.
- Vi bliver stadigt flere aarhusianere, og det er derfor vigtigt, at der i alle dele af byen er boliger, som også ganske almindelige familier har råd til at bo i, så vores by vokser i social balance. Boligerne i Æblelunden er et skridt i den retning, siger rådmanden.
Læs også: Ja til 37 tryghedsboliger i Lund
Aarhus Kommune har afsat midler til at opføre 1.600 almene familieboliger i løbet af de kommende fire år.
Torntoft & Mortensen er totalentreprenør på byggeriet. Bascon er bygherrerådgiver.
Del artiklen.