23948sdkhjf

Tekniq: Brug for bedre kontrol af energispareordning

Det er utilfredsstillende, at hver tredje stikprøve viser fejl i de energibesparelser, som får støtte fra Energispareordningen, mener installationsvirksomhederne
"Der skal naturligvis være styr på dokumentationen, når energibesparende projekter får støtte fra Energispareordningen. Er der ikke det, undergraves ordningen".

Sådan siger Simon O. Rasmussen, der er underdirektør i installationsvirksomhedernes brancheorganisation Tekniq.

Meldingen kommer som reaktion på Energistyrelsens oplysninger om, at der ved seneste stikprøvekontrol var fejl i 37 procent af de undersøgte projekter, som har opnået støtte fra Energispareordningen.

Ifølge Simon O. Rasmussen viser opgørelsen, at der er brug for at kigge nærmere på kontrollen.

”Energispareordningen er omdrejningspunktet for den grønne omstilling i Danmark, og derfor er det afgørende, at den har høj troværdighed. Revisionen af ordningen har påvist at ordningen grundlæggende er samfundsnyttig. Men ordningen koster hvert år energikunderne mere end 1,5 mia. kr., og det er afgørende for ordningens troværdighed, at der ikke snydes med energikundernes midler, udtaler han i en pressemeddelelse.

Fejl i mere end 25 procent af sagerne

De seneste fem år er der årligt udtaget mellem 100-150 sager til stikprøverne – ud af de alene i 2015 cirka 100.000 sager i alt (altså langt under én procent). Prøverne indikerer, at der hvert år er fejl i mere end 25 procent af de undersøgte sager.

"Grundlæggende ved vi ikke, om snyd er et omfattende problem i ordningen, men mistanken er jo vakt. Utilstrækkelig kontrol svækker afskrækkelseseffekten hos potentielle snydere – og når de kontrollerede sager viser så høje fejlprocenter, som tilfældet er, så er der behov for en stærkere kontrol", understreger Simon O. Rasmussen.

Formålet med Energispareordningen er at nedbringe CO2-udledningen, så man kan nå fælles EU-mål, og den forpligter blandt andet energiselskaberne til årligt at gennemføre en vis mængde energibesparelser.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.272