23948sdkhjf

Lærlinge: Praktikpladsgaranti lader sig ikke gøre i praksis

I stedet skal arbejdsgivere have lærlinges skoleophold refunderet 100 pct, mener Erhvervskolernes Elevforening, som også have skolepraktikanter i arbejde med forenings-opgaver.
Praktikpladsgaranti er i praksis en umulighed. Man får aldrig arbejdsgivere til ufrivilligt at tage erhvervsskole-elever i praktik. I stedet skal man refundere elevernes skoleophold 100 procent, så arbejdsgiverne bliver mere motiverede til at tage elever.

Det mener formanden for Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation, murerlærling, Morten Egede.

Han siger til Leder I dag, at en del arbejdsgivere i dag viger tilbage for at tage lærlinge, fordi de kun delvis får udgifterne ved lærlinges skoleophold refunderet.

Dermed er han på linje med Håndværksrådet, der har fremsat et lignende forslag op til de igangværende trepartsforhandlinger om erhvervsuddannelser, der indledes i denne uge.

Morten Egede mener, at udgifterne til at finansiere den forhøjede refusionsats skal dækkes ved at forhøje arbejdsgivernes uddannelses bidrag (AUB) , et beløb, som alle arbejdsgivere indbetaler.

Op til de aktuelle trepartsforhandlinger foreslår Morten Egede desuden, at elever i skolepraktik skal have lov til at byde ind på arbejdsopgaver i frivillige foreninger for at give skolepraktikken et mere realistisk arbejdsplads- indhold.

Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at over 7.000 elever må tage til takke med skolepraktik, fordi virksomhederne ikke tilbyder tilstrækkeligt mange praktikpladser.

"Hvis skolepraktikken kan byde ind på flere opgaver uden for skolerne, vil eleverne lære at lave rigtigt håndværk i et tempo, som matcher virksomhederne," siger Morten Egede
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094