23948sdkhjf

Ros til danske håndværkere

Typehusproducenten Huscompagniets indtog på det tyske marked har blandt andet vist direktør Steffen Baungaard, at de danske håndværkere har mange positive kvaliteter
Typehusproducenten Huscompagniets satsning på det tyske marked giver efterhånden pote, og selv om direktør Steffen Baungaard gerne tog en langt større bid af markedet end de cirka 100 huse, virksomheden solgte sidste år, så erkender han, at det tager tid at komme ind som husbygger i et nyt land. Ikke mindst på grund af mentalitetsforskelle hos de udførende byggefolk.

”Det handler om at finde de rigtige folk, og der rammer man selvfølgelig ikke plet hver gang. Man kan sige, at den danske arbejdsmoral i sammenligning er meget flot, og at de danske håndværkere skal have ros for at være meget mere effektive end de tyske. Om det så også skyldes, at de bedste håndværkere fra Tyskland tager til Danmark, skal jeg ikke kunne sige,” forklarer direktøren til Licitationen-Byggeriets Dagblad..

Glæde hos Håndværksrådet

Huscompagniet-direktørens udmelding vækker glæde hos Håndværksrådet, der er paraplyorganisation for knap 80 brancheorganisationer og lokale tværfaglige håndværker- og industriforeninger. Her er afdelingschef Frederik Faurby helt på linje med Huscompagniets direktør, når de gælder de danske faglærtes arbejdsmoral og kompetencer.

”Der er både dygtige og mindre dygtige håndværkere i alle lande, men en positiv egenskab ved mange danske håndværkere er, at de forholder sig kritisk og selvstændigt til de opgaver, de får. I Danmark gør vi jo ikke altid, som vi får besked på af chefen. Vi gør hellere det, vi selv synes er det fagligt rigtige, og sammen med faglig stolthed og gode erhvervsuddannelser gør det danske håndværkere til noget ret unikt,” siger Frederik Faurby til Licitationen-Byggeriets Dagblad.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079