23948sdkhjf

Sløj sommer: Flügger nedjusterer

Og dropper målet en en omsætning på tre milliarder i 2020/21.
Flügger-koncernen, der sælger maling til professionelle og private, nedjusterer sine forventninger til omsætningen efter sløj en sommer.

Selv om omsætningen i maj lå højere end forudset, så skuffede salget i juni og juli.

Derfor varsler selskabet allerede nu i en fondsbørsmeddelelse, at man skruer ned for forventningerne til årsregnskabet.

For 2016/17 venter Flügger et driftsresultat på 40-50 millioner kroner i modsætning til de 70 millioner kroner, som tidligere er meldt ud. Desuden erkender ledelsen, at målet om en årsomsætning på tre milliarder kroner i 2020/21 ikke er realistisk at opnå.

Udvider direktionen
Ved samme lejlighed oplyser ledelsen, at man agter at styrke direktionen ved at fordoble medlemstallet til fire. En af den nye ledelses vigtigste opgaver bliver at få ryddet op i de problemer, som et nyt administrationssystem har skabt.

- Det indebærer kritisk gennemgang af sortiment, samarbejdsaftaler samt organisation. Det vil koste på såvel top- som bundlinje, men styrke cash flow og soliditet samt gøre koncernen mere konkurrencedygtig fremadrettet, hedder det i meddelelsen.

Den tidligere salgsdirektør Jimmi Mortensen overtog posten som administrerende direktør 1. august.

Det skete, efter at den tidligere topchef, Peter Røpke, forlod Flügger til fordel for en topstilling hos teleudstyrsproducenten RTX.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.126