23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Denne by har Danmarks bedste erhvervsklima

Tilfredsheden er steget mest i de kommuner, der ligger længst væk fra de store byer, viser undersøgelse fra DI.

Årets vinderkommune Ikast-Brande løber med guldet for sjette gang skarpt forfulgt af Hedensted og Skanderborg.

Men karakteristisk i år er, at det er virksomheder over hele landet, der er blevet mere tilfredse med deres kommunes erhvervsvenlighed, og at tilfredsheden er steget mest i de kommuner, der ligger længst væk fra de store byer.

Det betaler sig for kommunen at have et godt samarbejde med de lokale virksomheder og tilbyde dem en effektiv sagsbehandling, konkurrencedygtige skatter og afgifter, et velfungerende jobcenter og så videre, understreger DI.

- Vi kan se, at et godt erhvervsklima betyder flere private arbejdspladser. Tilfredse virksomheder bliver i højere grad, hvor de er, og attraktive forhold trækker nye virksomheder og private arbejdspladser til. Det er en udvikling, som også kommer kommunens borgere til gode, siger administrerende direktør Karsten Dybvad, DI.

I årets undersøgelse betegner seks ud af 10 virksomheder deres kommune som erhvervsvenlig. Det er rekord i de syv år, DI har lavet undersøgelsen.

Men der kan gøres endnu mere. Hvis virksomhederne kunne bestemme, så prioriterede kommunerne trafikforholdene højere. At medarbejderne kan komme hurtigt og sikkert med bus og tog til og fra arbejdspladsen, og virksomhederne har let adgang til for eksempel motorveje og offentlig transport, betyder meget for det lokale erhvervsliv. Gode veje til erhvervsområder, parkeringspladser og vejarbejder, der er tilrettelagt, så de giver færrest mulige gener for trafikken, står højest på virksomhedernes ønskeseddel igen i år.

Det samme gør flere dygtige medarbejdere. Virksomheder over hele landet har svært ved at skaffe de medarbejdere, de har brug for, og stadig flere virksomheder ønsker en større indsats fra kommunen på det område.

- Dygtige medarbejdere er afgørende for mange virksomheder, der mangler både faglærte og højtuddannede. Jobcentrene kan gøre meget for at hjælpe virksomhederne med at tiltrække de rette medarbejdere, blandt andet bør de i højere grad samarbejde med de lokale virksomheder og arbejde sammen på tværs af kommunegrænserne. Det er vigtigt for at sikre, at virksomhederne placerer nye arbejdspladser og investeringer her i landet, siger Karsten Dybvad..

Læs mere om Lokalt Erhvervsklima 2016 på

http://www.di.dk/le[

Find din kommune på listen herunder:

1. Ikast-Brande

2. Hedensted

3. Skanderborg

4. Herning

5. Middelfart

6. Odder

7. Billund

8. Vejen

9. Varde

10. Sorø

11. Høje-Taastrup

12. Greve

13. Holstebro

14. Furesø

15. Kolding

16. Samsø

17. Skive

18. Vesthimmerland

19. Køge

20. Rebild

21. Jammerbugt

22. Slagelse

23. Horsens

24. Favrskov

25. Holbæk

26. Lemvig

27. Ringkøbing-Skjern

28. Kalundborg

29. Ishøj

30. Vejle

31. Esbjerg

32. Hørsholm

33. Herlev

34. Aabenraa

35. Haderslev

36. Lolland

37. Fredericia

38. Brønderslev

39. Faaborg-Midtfyn

40. Solrød

41. Vallensbæk

42. Lyngby-Taarbæk

43. Mariagerfjord

44. Tønder

45. Frederikshavn

46. Frederiksberg

47. Struer

48. Gladsaxe

49. Viborg

50. Assens

51. Glostrup

52. Randers

53. Nyborg

54. Hillerød

55. Silkeborg

56. Ballerup

57. Gentofte

58. Svendborg

59. Nordfyn

60. Aalborg

61. Halsnæs

62. Langeland

63. Morsø

64. Allerød

65. Rudersdal

66. Hjørring

67. Ringsted

68. Norddjurs

69. Fredensborg

70. Hvidovre

71. Vordingborg

72. Brøndby

73. Helsingør

74. Odense

75. Rødovre

76. Guldborgsund

77. Frederikssund

78. Århus

79. Næstved

80. Faxe

81. Syddjurs

82. Tårnby

83. Roskilde

84. Albertslund

85. Gribskov

86. Sønderborg

87. Stevns

88. Thisted

89. Bornholm

90. Dragør

91. Lejre

92. Egedal

93. Kerteminde

94. Ærø

95. København

96. Odsherred

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141