23948sdkhjf

Silvan vil gøre sig Stark nok til at tæve konkurrenterne

Her er vinderstrategien på et trængt marked, siger DT Group, som står bag to byggekæder.
DT Group, som driver byggekæderne Silvan og Stark, ser overkapacitet på det danske byggevaremarked.

Derfor vil koncernen nu bruge sin størrelse til at udkonkurrere mindre aktører i branchen, skriver Berlingske.

DT Group, som er ejet af den britiske gigant Woseley, lægger nu en investeringstung plan, der skal øge antallet af varenumre drastisk i de to kæder i Danmark.

- Når vi kigger ind i fremtiden, så har vi en rimelig god fornemmelse af, hvad der er på vej. Megatrends fra USA viser, at vi som udbyder af byggevarer skal kunne håndtere mange lere varenumre i fremtiden. Antallet af produkter, der udbydes, stiger radikalt. I USA er det blevet sådan, at man næsten skal have halvanden million varenumre på hylden, og det skal kunne leveres inden for 24 timer, siger DT Groups topchef Søren P. Olesen til Berlingske.

I dag har et typisk byggemarked op til 6000 varenumre på hylderne og op til 15.000 ekstra, som kan skaffes.

En af konkurrenterne, som der sigtes til, er Bygma, og der mener direktør Peter Christiansen, at ”det lyder som noget af en kompleks øvelse, hvis de vil i gang med at håndtere så mange varenumre.”

For DT Group, som er ved at opføre et 80.000 kvadratmeter stort anlæg ved Aarhus, bliver det afgørende i fremtidens konkurrence, om man kan levere mindst 100.000 varenumre inden for et døgn, og der vil DT Group vinde på grund af sin størrelse, påpeger Søren P. Olesen.
Kommenter artiklen (2)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109