Som malermester skal du huske at minde kunderne om, at de kan få håndværkerfradrag for udvendigt malerarbejde. Det udendørs malearbejde står faktisk for to ud af de ti mest populære ydelser med Håndværkerfradraget i sommeren 2016, viser en måling foretaget af TNS Gallup for Bolius.
AnnonceI juni - september udgjorde maling af ydervægge af træ 7,6 pct. af arbejdet, mens vinduer med fire rammer udgjorde 6,6pct. af arbejdet.
Siden årsskiftet har Håndværkerfradraget været forbeholdt energirenoveringer, og også med den udvendige vedligeholdelse med maling af vægge, yderdøre og vinduer, hvilket er meget efterspurgt her i sensommeren.
AnnoncePå Bolius.dk findes også en fradragsberegner, hvor netop maling af ydervægge er den mest opsøgte ydelse.
En god investeringDanske Malermestre er fortaler for håndværkerfradraget, som udover at skabe job til de små og mellemstore håndværksvirksomheder også i høj grad har vist sig som et effektivt værn mod sort arbejde.
AnnonceUdvendigt malerarbejde er samtidig med til at forlænge levetiden af facader og udvendigt træværk betydeligt. Og husejerne undgår derfor unødvendig udskiftning samtidig med, at man får en flot bolig at se
Som malermester kan du bl.a. fortælle kunderne, at det også kan være en god ide at overveje, om husets facade skal have en tur. En analyse, der blev foretaget af Realmæglerne i 2014, viser, at en opfriskning af en træt gulstensfacade med indfarvet puds er en af de bedste investeringer, man kan gøre i boligen.
AnnonceAfhængig af husets størrelse vil udgiften ligge på omkring 100.000 kr. men behandlingen kan gøre boligen op til 150.000 kr. mere værd.
Ordningen gælder fortsat også arbejde udført i sommer- og fritidshuse.
Annonce