Når Troldtekt i disse år investerer et trecifret millionbeløb i en udvidelse af fabrikken i Troldhede, sker det blandt andet i forventningen om, at eksporten øges betydeligt i de kommende år.
I starten af 2015 åbnede virksomheden et salgskontor i Hamburg, og nu er turen kommet til Sverige, hvor Troldtekt netop har etableret et datterselskab i Malmø.
- Flere danske arkitekter vinder opgaver i især Malmø-regionen, og vi kan se, at de gerne vil tage den danske byggetradition med sig. Samtidig er svensk byggeri kendt for træ, som også er bærende råvare i vores produkter. Så det er oplagt for os at satse på Sverige, siger administrerende direktør.