23948sdkhjf

Byggeriets Match fik en god start

Introkonferencen til det nye netværk "Byggeriets Match" skabte tæt dialog mellem virksomheder, forskere og studerende. De er nu kommet langt nærmere konkrete aftaler om at udvikle fremtidens byggeri.
Det nye netværk ”Byggeriets Match” fik en god en god start ved introkonferencen på Teknologisk Institut tidligere på måneden.

Under formiddagens foredrag var der masser af tilhørere, og de fik efterfølgende mulighed for at gå rundt og ’snuse’ til udvalgte studerende og virksomheders erfaringer med brug af digitale værktøjer i byggeriet.

Denne form for ’walk around’-præsentationer skabte flere kontakter, og deltagerne fik værdifulde input med hjem i bagagen:

- Jeg kommer fra en virksomhed, der ønsker at skabe plads og rammer for nytænkning og vægter innovative processer højt. Så vi har en interesse i at være med i netværket for at udveksle ideer og erfaringer om at udvikle og implementere nye metoder til at effektivisere tilrettelæggelse og udbud af renoveringsprojekter. Derfor har jeg haft store forventninger til den her introduktionskonference, som giver byggeriets parter en enestående mulighed for at mødes og inspirere hinanden til et samarbejde om at digitale udviklingsprojekter, fortæller Rasmus Klausen, der er partner hos Hou+Partnere Arkitekter A/S.

Kontakt til studerende
Flere af deltagerne mødte frem for at få et indblik i de nyeste trends inden for byggeriet. Det var blandt andet tilfældet for Michael Friis Ørsted fra Københavns Lufthavne, som dog også var på udkig efter nye samarbejder med studerende:

- Jeg har set frem til at få et frisk indtryk af, hvad der rører sig lige nu inden for digitalt byggeri. Jeg kommer fra en virksomhed, der har erkendt, at det er nyttigt at være med i det her netværk for at få fat i de dygtigste og mest kompetente studerende. For herved kan vi få glæde af en viden, vi ikke selv har tid til at opsøge og gå i dybden med, fortæller han.

Byggeriets Match har deltagelse af følgende virksomheder og institutioner:

Teknologisk Institut, Bygeteknisk Højskole i Haslev, Ingeniørhøjskolen i København, Københavns Erhvervs akademi, Arkitektskolen i Århus, Nordjyllands Erhvervsakademi, Ingeniørhøjskolen I Århus, Danmarks Tekniske Universitet DTU, Implementeringsnetværket for det digitale byggeri, Konstruktørforeningen, Kunstakademiets Arkitektskole, Erhvervsakademi Midtvest, white arkitekter a/s, Grønnelykke a/s, CPH- Københavns lufthavne A/S, Hou + partnere arkitekter A/S, dfe-styring a/s, Sloth Møller Rådgivende, Ingeniører A/S, Betech data, Slots- og ejendomsstyrelsen, CodeGroup A/S Denmark, Byggeweb A/S, Lyngkilde a/s, Lasercad dk, Utopian City Scape, Carlbro/ gronmij, Partner Advokater og Facthandler danmark A/S.

Kilde: Teknologisk Institut

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078