23948sdkhjf

Dominus vinder stor opgave på supersygehus

Og går nu på jagt efter flere folk.
Dominus A/S har netop indgået kontrakt med Region Midtjylland på levering af indeklimastyring og sikringsanlæg til etape 1 af hospitalsbyggeriet DNV-Gødstrup, som netop nu skyder op vest for Herning.

- Vi er meget stolte over ordren på DNV-Gødstrup, der ligger blot to kilometer fra vores hovedkontor i Herning, siger administrerende direktør Toke Juul.

Kontrakten er en rammeaftale, hvor første etape har en værdi af cirka 55 millioner kroner. Her skal Dominus blandt andet levere et BMS til styring af ventilation, varme- og køleanlæg, belysning og solafskærmning.

Herudover skal virksomheden levere automatiske brandalarmanlæg inklusiv varslingsanlæg og adgangskontrolsystem med styring af elektroniske låse samt videoovervågning.

Alle anlæggene skal kunne styres, betjenes og overvåges fra en fælles platform som bliver et vigtigt redskab for Hospitalets drift-afdeling for styring, fejlfinding, overvågning og analysering af energiforbrug.

Yderligere ansættelser på vej
- Opgaven er strategisk vigtig for os. Dels fordi vi kan vedligeholde og styrke vores faglige kompetencer inden for det avancerede, tekniske område. Dels fordi vi kan bidrage til at sikre beskæftigelsen for vores medarbejdere og de lokale el-firmaer, som vi forventer at anvende som underleverandører på det store projekt, siger Toke Juul.

Han anslår, at opgaven giver arbejde til 25-30 medarbejdere hos Dominus og deres underleverandører. Med 90 medarbejdere på landsplan forventer han derfor, at Dominus nu skal i gang med at ansatte flere folk i Herning.

- Det bliver vores opgave at sikre et godt indeklima og nogle velfungerende sikringsanlæg af høj kvalitet på det nye hospital. Det er en teknisk kompliceret løsning, men vi har meget dygtige medarbejdere og god erfaring fra en række andre sygehusprojekter som blandt andet DNU i Skejby at trække på, så vi ser frem til at komme i gang med opgaven, siger Toke Juul.

Installationsfagene på DNV Gødstrup igangsættes mod slutningen af året, og projektet forventes at stå færdigt i sommeren 2019. Dominus bliver bindeled mellem de tekniske fag, og skal blandt andet samarbejde med Bravida, der har vundet installationsentreprisen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125