Forsyningsselskabet Klar Forsyning har valgt entreprenørfirmaet LM Byg A/S til at opføre et nyt vandværk i Køge på cirka 3.500 kvadratmeter, der skal stå færdigt til næste efterår.
Det skriver Licitationen – Byggeriets Dagblad.
Projektet løber op i omkring 75 millioner kroner, hvoraf selve byggeriet tegner sig for cirka tre fjerdedele af det samlede beløb.
Annonce- Vi er rigtig glade for denne opgave, der passer ind i vores strategi med fokus på råhusbyggerier og hovedentrepriser. Den bekræfter, at vi er meget konkurrencedygtige på det her område, siger administrerende direktør Hans Anker Nielsen.
AnnonceDet nye vandværk i Køge opføres med Krüger som totalrådgiver, der har Gottlieb Paludan Architects og EKJ Rådgivende Ingeniører som underrådgivere. Kemp & Lauritzen skal stå for installationerne.
AnnonceLM Byg har i denne uge sikret sig yderligere en opgave til en værdi af omkring 40 millioner kroner. Hvad opgaven konkret består i, vil Hans Anker Nielsen dog ikke afsløre på nuværende tidspunkt.
AnnonceLæs mere om LM Byg og det nye vandværk i Køge på Licitationen (kræver abonnement):
