Odense Kommune har godkendt en lokalplan, der baner vej for at bygge 120 boliger og et Rema 100-supermarked på Rugårdsvej 115 i Odense, hvor Nordisk Tekstil for år tilbage havde fabrik.
Det skriver
.
Projektet løber op i mere end 200 millioner kroner, og der skal opføres både lejligheder og rækkehuse.
Ifølge Fyens Stiftstidende er det planen at bevare en del af den eksisterende bebyggelse, der er opført i 1949. Det gælder blandt andet en fabriksskorsten, nogle gamle elevatortårne og en stor fabrikshal.
Grunden er ejet af brødreparret Henrik og Martin Bonde Jacobsen gennem selskabet NT Leasing. Med lokalplanen på plads skal de nu i gang med at finde investorer til projektet. Går alt efter planen, vil de nye boliger være klar til indflytning i løbet af 2018.