23948sdkhjf

MT Højgaard opfører nyt kontorhus i Aarhus

Byggeriet får plads til 350 arbejdspladser og står færdigt næste år
Entreprenørfirmaet MT Højgaard skal opføre et kontorhus med fleksibel indretning til flere virksomheder i Aarhus Nord for PFA Ejendomme.

Kontoret kommer til at ligge placeret, så det visuelt kan ses fra en af de store indfaldsveje til Aarhus, Randersvej, og samtidig får letbanen stop umiddelbart uden for døren på Olof Palmes Allé fra 2017.

- Området ved Aarhus Nord er i rivende udvikling, og med den kommende letbane bliver området attraktivt for både større og mindre virksomheder. Med et flerbrugerkontor får virksomhederne fordele af at dele udgifterne til vedligeholdelse af fællesarealer, samtidig med at de med Multiflex Office kan tilføje flere eller færre arbejdspladser efter behov. Det, synes vi, giver en rigtig god fleksibilitet for de virksomheder, der lejer sig ind, siger Finn Mortensen, der er projektudviklingsdirektør i MT Højgaard, i en pressemeddelelse.

Bygningen skal huse et 5.400 kvm stort flerbrugerhus med 350 arbejdspladser, som er udarbejdet ud fra MT Højgaards egenudviklede koncept, Multiflex Office.

Godt lysindfald
Konceptet sikrer en fleksibel rumindretning og mulighed for løbende tilpasning til nye behov. Det gør det muligt for virksomheder at udvide eller indskrænke deres arbejdspladser løbende. Samtidig giver det flere fordele, at firmaerne kan deles om fællesarealer, kantine og mødecenter.

MT Højgaard har været med helt fra idéfasen og har derfor kunnet forestå planlægningen og udviklingen af det endelige projekt.

- Vi har gjort os rigtig meget umage for at få lavet et flot og funktionelt hus med et godt lysindfald og nogle gode arbejdspladser. Huset udnytter både arealet og energien effektivt, og det vil blive udført i en høj standard , udtaler Finn Mortensen.

Det nye kontorhus er tegnet af Arkitema Architects og Design & Engineering MT Højgaard.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.672