23948sdkhjf

International fiberkonference til Danmark

Et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Cembrit har sørget for, at det nordjyske universitet kommer til at danne ramme om 2010-udgaven af International Inorganic-Bonded Fiber Composites Conference (IIBCC).
Aalborg Universitet og Cembrit har gennem en årrække drevet et fælles udviklingslaboratorium for fibercement. Det samarbejde banede for nyligt vejen for en fælles ansøgning om værtskabet til den næste International Inorganic-Bonded Fiber Composites Conference, der afholdes i 2010.

Missionen lykkedes i hård kamp med blandt andre Bangkok, Sydney og Atlanta, og tildelingen baner vejen for en unik profilering af det danske arbejde inden for fibercement:

- Vi er ret stolte af, at vi har været med til at få konferencen til Aalborg. Fibercement som byggemateriale har store vækstmuligheder, og vi tager markedsandele ikke kun fra vore konkurrenter men også fra andre byggematerialer, siger koncernkommunikationschef Jette Lis Jensen, Cembrit i Aalborg.

Hun fortæller videre, at Cembrit og AAU forsker i endnu flere muligheder for fibercement i byggeri. Netop nu er fx et forskningsprojekt om overfladebehandling undervejs.

Der ventes omkring 160 deltagere på konferencen, som fordeler sig med cirka 80 % fra industrien og 20 % fra universiteter og andre forskermiljøer.

Kilde: Aalborg Universitet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078