23948sdkhjf

AO vil af med dobbeltarbejde

It-opgradering skal komme både AO og håndværkeren til gode.
Nu skal det være slut med at lede efter papirlapper i bunden af varevognen eller notere tilbud på bagsiden af en pizzabakke.

Håndværkernes papirarbejde skal fungere gnidningsløst – uden papir. Så kan de nemlig bruge tiden på godt håndværk.

Det er filosofien bag AOs nye samarbejdsløsning med Minuba og Freesoft, der først og fremmest gør op med dobbeltregistrering af varer i forbindelse med oprettelse af tilbud og arbejdssedler.

På den måde slipper man for at skulle slå varerne op hos AO, dernæst kopiere varenumrene ind hos sagsstyrings-udbyderen for til sidst at finde de samme varer igen på AO.dk, når tilbuddet accepteres.

- Vi vil gerne give håndværkerne mere tid til at lave deres håndværk. Derfor har vi skabt et system, der er fuldt integreret med de sagssystemer, som håndværkere bruger i forvejen – i første omgang Minuba og Freesoft. Vores services skal fungere flydende på tværs af platforme, for det er vores kunder vant til fra de services, de benytter i deres fritid, hvor fx Facebook og Spotify kan tale sammen, siger AOs e-handelschef Anders Bach Waagstein.

Opgraderingen har også den fordel, at det fremover bliver meget lettere at søge varer til de enkelte sager. Man kan nu både søge på navne og lede i varehierarkiet ved hjælp af AOs billedsøgning. Tidligere havde man ofte blot et varenummer at støtte sig til og måtte så kopiere varenummeret fra en søgning på AO.dk til sagsstyringssystemet. Det slipper man nu for.

- Samarbejdet med AO er rigtigt spændende. Det styrker både overblikket og effektiviteten for AOs og Minubas fælles kunder, udtaler Minubas direktør Casper Hassø Nielsen.

AOs nye samarbejdsløsning er allerede fuldt integreret i Minuba og Freesoft, og flere udbydere vil løbende blive tilføjet efterhånden som udbyderne kan understøtte det.
Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.103