23948sdkhjf

Keflico beklæder Royal Arena

I Ørested i København tårner Royal Arena sig op.

Bygningen er på intet mindre end 35.000 kvadratmeter, designet af arkitektfirmaet 3XN, mens leverandør af det langtidsholdbare træ til de 234 finner, der pryder facaden,er Keflico.

Virksomheden har ikke alene leveret træet til finnerne, men også fungeret som rådgiver omkring arenaens facade. Lige fra testfasen til udførelsen af det endelige projekt.

Testforløb
Forud for valget af Accoya gik en test-fase, hvor accoya blev testet side om side med andre udvalgte træsorter i en 1:1 mock-up produceret af HSHansen.

Testen skulle vise hvor godt træet ville klare sig, når det ubehandlet blev udsat for vind og vejr. På den måde kunne bygherre Arenaselskabet Arena CPHX, facadeentreprenøren HSHansen og 3XN få en indikation af, hvilket træ der bedst kunne klare sig både i forhold til æstetik og holdbarhed.

HSansen kunne efter testen konkludere at Accoya potentielt er mere langtidsholdbart end de andre materialer men også et dyrere alternativ. Ud fra mock-up’en erfarede HSHansen, at Accoya havde den bedste holdbarhed over tid, fordi det ikke forvitrede nær så hurtigt, som det andet materiale.

Derfor blev Accoya der skulle pryde arenaens front.

Tyve meter høje finner
Royal Arenaens facade er opbygget af 234 styk af de 16-20 meter høje accoya-finner, som består af mange mindre, special-forarbejdede og sammenlimede Accoya-elementer. På afstand står finnerne som markante og ens søjler.

- Men kommer man tæt på, har de enkeltvis hver deres unikke mønster, hvori mange små detaljer fremtræder, fortæller Christian Tang, projektleder hos HSHansen, der har været glad for at have Keflico med på sidelinjen som sparringspartner omkring facadearbejdet.

Keflico har til arenaen leveret 300 kubikmeter Accoya. De 16-20 meter høje finner består af 15 forskellige profiler, produceret af 5 dimensioner i råvarer. I bunden af hver finne er der installeret lys, overvågningskamera og højtalere.

Udover finnerne har Keflico leveret special-producerede håndløbere i Accoya til trapper indvendigt i arenaen.

Om Accoya
Accoya-facadebeklædning er modificeret Radiata Pine, der har gennemgået en dampbehandling og modificering med naturligt syre.

Accoya er Cradle to Cradle Gold-certificeret, FSC-certificeret og Svanemærket.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109