23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Også kundeoplysninger fra søde kvinder er fortrolige

Hverken mester eller svend må bruge kundeoplysninger til at sende private sms’er til ”søde kvindelige kunder”

Det vakte mere end almindeligt postyr, da en vvs-svend for nylig sms'ede en kærlighedserklæring til en ”sød kvindelig kunde”, som han netop havde udført en opgave for.

Svenden havde fået telefonnummeret af mester for at kunne aftale nærmer med kunden vedrørende opgaven.

Det er imidlertid fortrolige oplysninger, og dem må svenden ikke bruge i privat øjemed.

Dansk Håndværk har lavet en lille guide til mestre og svende med 5 råd om kundeoplysninger

1. Må kun bruges til formålet

Husk at de oplysninger kunden har givet til jeres virksomhed skal behandles fortroligt. Jeres virksomhed (eller jeres ansatte, som f.eks. vvs’eren) må derfor ikke anvende oplysningerne til andre formål end den konkrete opgave I udfører og som er årsagen til at kunden oplyste jer mobilnummer, mailadresse mv.

2. Tilbud og nyhedsbreve

Hvis I på jeres hjemmeside eller facebook laver konkurrencer eller lignende, hvor I kommer i besiddelse af f.eks. kundernes mailadresser, så vær opmærksom på, at I ikke må bruge disse mailadresser mv. til f.eks. at sende et godt tilbud eller et nyhedsbrev. Det kræver at kunden har accepteret at modtage tilbud, nyhedsbreve mv.

3. Messer og begivenheder

Er jeres virksomhed på f.eks. en Byggemesse og indsamler der mailadresser på potentielle kunder, så må I heller ikke bruge disse mailadresser mv. uden at kunden klart har accepteret at blive kontaktet af jer.

4. Telefoniske henvendelse og mersalg

I skal også være opmærksomme på, at selvom I har fået kundens telefonnummer, så må det ikke anvendes til at lave ”mersalg”, altså hvor I ringer til kunden med et godt tilbud om at udføre andet arbejde. I må kun rette telefonisk henvendelse til kunden, når han eller hun har bedt om det.

5. Fortæl om brug af data

Dansk Håndværk anbefaler, at I altid oplyser kunden om, hvilke informationer I indsamler og til hvad formål. Hvis I ønsker at benytte disse kontaktinformationer, f.eks. mailadresser, så skal I altid sikre jer at kunden har accepteret dette. Husk at din kunde har ret til at få oplyst, hvilke informationer I har indsamlet og der skal altid gives kunden nem adgang til at læse om både indsamlingen og brug af kundeoplysningerne. Lav evt. et afsnit på jeres hjemmeside om brug af personoplysninger.

MesterTips Se tema
BREAKING
{{ article.headline }}
0.078|instance-web02