23948sdkhjf

To nye direktører i Würth Danmark

Würth Danmark har styrket sin organisation med to nye direktører; salgsdirektør Michael Mikkelsen og markedsdirektør Mads Bach Dolberg.

De to nye direktører er begge tiltrådt den 1. november, og ifølge administrerende direktør Donny Moerkerk udvides direktionen for at være på forkant i forhold til at matche markedets behov.

- Vores kunder står i en hverdag med stadig stigende konkurrence, og de skal leve op til større og større krav om øget effektivitet og nye kompetencer, siger Donny Moerkerk.

Siden han tiltrådte som administrerende direktør for to år siden, har Donny Moerkerk gennemført et stort udviklingsarbejde i Würth Danmark, og med ansættelsen af to nye direktører skrues tempoet nu yderligere op.

Udover at øge fokus på nye services og ydelser er fokus på digital udvikling, investeringer i butiksnettet samt at sikre kunderne adgang til branchespecifik specialistviden.

Den nye salgsdirektør Michael Mikkelsen er 50 år og har mange års erfaring på topchefniveau, blandt andet som administrerende direktør i Scanenergi og som salgsdirektør inden for retail. Uddannelsesmæssigt er Michael Mikkelsens ledelsesfundament baseret på en officerskarriere i Flyvevåbnet, en HD i Afsætningsøkonomi og en Executive MBA i Forandringsledelse.

Den nye markedsdirektør Mads Bach Dolberg er 41 år og har 20 års international B2B-erfaring, heraf de seneste 16 år som leder i Kyocera-koncernen. Han er uddannet akademiøkonom, HD i afsætningsøkonomi, BA Business Administration og har desuden en akademiuddannelse i ledelse.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093