Byggeriet af 40 nye ejerlejligheder og en ny Netto-butik på Vallensbæk Stationstorv er netop gået i gang.
Bygherre er en fond administreret af Nordic Real Estate Partners, mens NRE Denmark er totalentreprenør. Projektet er tegnet af Skovhus Arkitekter med Hamiconsult som rådgivende ingeniør.
AnnonceNRE Denmark oplyser i en pressemeddelelse, at lejlighederne opføres i høj arkitektonisk kvalitet i størrelser fra 39 til 100 kvadratmeter og fælles taghave. Nettos nye butik bliver på 1.200 kvadratmeter, og det samlede bebyggede areal bliver 4.200 etagemeter.
AnnonceByggeriet forventes at stå færdigt i december 2017 og bliver en del af den omfattende udbygning af centerområdet i Vallensbæk, som er undervejs både nord og syd for Vallensbæk Station.
I området kan opføres i alt 19.550 kvadratmeter detailhandel. Der ligger allerede en række dagligvarebutikker og restauranter, herunder SuperBrugsen, Netto og Rema 1000, McDonalds, Dominos Pizza, en kinesisk restaurant samt et motionscenter.
AnnonceI forbindelse med byggeriet bliver parkeringspladsen på den sydlige side af Vallensbæk S-togsstation omlagt, og grunden, hvor den nye ejendom opføres, bliver udvidet med en del af arealet fra Vallensbæk Torvevej. Flere af de store veje i området gøres smallere, og den generelle fartgrænse i området vil fremover blive højst 50 km/t med forbedrede forhold for fodgængere og cyklister.
Annonce Annonce