23948sdkhjf

Dansk Byggeri advarer om momsfælde

Bygge- og anlægsvirksomhederne risikerer at havne i en momsfælde, hvis kunden er gået i betalingsstandsning eller erklæres konkurs.
En ny undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemsvirksomheder viser, at 60 % oplever at indbetale moms for forfaldne, men ubetalte fakturaer:

- 25 % af Dansk Byggeris medlemmer er endda ude for at indbetale moms af penge, de aldrig kommer til at modtage, fordi kunden allerede er gået i betalingsstandsning eller konkurs. Man skal nok få momsbeløbet retur, men der går rask væk et år, før det sker, forklarer erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Mads Peter Gede.

Virksomhederne kommer på den måde ufrivilligt til at optræde som bank for SKAT, og det er problematisk i byggebranchens aktuelle situation, hvor mange kæmper med mangel på likvide midler:

- Hvis en kommune eller staten betaler så meget for sent, at virksomheden må afregne moms for de beløb, den ikke har modtaget, er situationen nærmest absurd. Disse kunder går ikke konkurs, men det er ikke rart at sende penge med den ene hånd til en kunde, og i den anden hånd sidde med en regning samme kunde for længst skulle have betalt. Virksomheden tvinges til at være 'dobbeltbank' overfor det offentlige, forklarer Mads Peter Gede.

På vegne af dansk Byggeri opfordrer han derfor til, at reglerne ændres således, at virksomheder kan udsætte momsafregningen for fakturaer, hvor kunden er gået i betalingsstandsning eller konkurs.

Kilde: Dansk Byggeri

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078