23948sdkhjf

Betonindustrien foran nedgang

Formanden for den danske betonindustri forventer et fald i beskæftigelsen på 20 % i branchen i 2009.
Peter Assam - Spæncom-direktør og formand for brancheorganisationen Dansk Beton - forventer, at finanskrisen kommer til at sætte dybe spor i betonindustrien i 2009:

- Tingene har ændret sig meget, meget hurtigt. Nu skal man jo ikke male fanden på væggen, men når selv fornuftige projekter pludselig ikke kan finansieres, så skal det gå galt, siger Peter Assam og anslår, at op mod 1.000 af industriens 5.000 ansatte meget vel kan stå uden arbejde i løbet af det næste års tid.

Peter Assam forklarer ifølge 3F’s hjemmeside, at producenter af belægningssten, fundamentblokke og letbetonelementer allerede er ramt og ser ud til at blive det i højere grad fremover. Heller ikke producenter af store betonelementer og færdigblandet beton kan se sig fri for at skære i personalestyrken.

Spæncom-direktøren påpeger, at det offentlige er en afgørende faktor i bestræbelserne på at vende udviklingen, og han opfordrer regeringen til at leve op til sit ansvar:

- Skal man finde trøst, er det, at det også forholdsvis hurtigt kan gå den anden vej. Tingene ændres, hvis der sættes gang i aktiviteter. Derfor er det væsentligt, at staten kender sin pligt og får gang i de mange projekter med skoler, ældreboliger og kloakker for eksempel, som man har skubbet foran sig i nogle år på grund af frygt for overophedning. Den frygt behøver man ikke have mere. Nu bør man i stedet frygte, at tingene går i stå, slutter Assam.

Kilde: 3F

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093