23948sdkhjf

Høje konkurstal skyldes inaktivitet

Knap halvdelen af byggeriets konkursramte virksomheder er uden aktivitet. Årets reelle konkurstal er dog fortsat på det højeste niveau i flere år.

November blev den mest konkursrige måned i mange år for den danske bygge- og anlægsbranche. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik, som også blev omtalt på Building Supply i denne uge.

November den blodigste konkursmåned i flere år

Tallene vakte en vis undring hos blandt andre Dansk Byggeris cheføkonom, Bo Sandberg, og nu viser en granskning af tallene, at det da heller ikke står helt så slemt til endda.

For selv om dette års 811 konkurser er det højeste antal siden 2010, så hører det med til historien, at 365 af disse er såkaldte nulvirksomheder, der defineres som inaktive firmaer, som ikke har ansatte og en omsætning på under en mio. kroner. 

Isoleres konkurserne udelukkende til aktive selskaber, er totalen i år på 446. Det er altså næsten halvt så mange som de udmeldte 811 konkurser, men det er stadig det højeste antal konkurser siden 2012, hvor 470 aktive virksomheder fra bygge- og anlægsbranchen måtte dreje nøglen om.

- De såkaldte nulvirksomheder er med til at drive konkurstallet op, så antallet af reelle virksomheder, der går konkurs, er ikke så højt, som man kunne frygte, siger Kent Nielsen, der er direktør i konsulentvirksomheden Estatistik, som sammen med Danske Revisorer - FSR har foretaget konkursanalysen.

Læs hele artiklen om konkurserne i byggebranchen og se alle tal for perioden 2009 til 2016 her.

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
JOB i FOKUS
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Send til en kollega

0.14