Mester er i krigshumør, da svendene kommer ind til den første spisepause i skurvognen.
Han har fået at vide, at et par af hans svende og en af lærlingene har købt fyrværkeri af en mand i en varebil som i går kort for fyraften trillede ind på den store byggeplads, hvor der lige nu er mere end 50 mand i gang fra forskellige håndværksfirmaer.
- Det er altså slet-slet ikke i orden, at I hopper på den galej og køber ulovligt nytårs-krudt. I ved intet om, hvad det er for noget skrammel I har købt. Hvad hvis I blæser et par fingre af? Hvordan ser jeres fremtid så ud som håndværkere?, tordner mester.
- Hvis ham krudthandleren viser sig her igen, så skal han smides ud fra byggepladsen lige med det samme med et spark i r..... Han har ikke lov at køre ind – og slet ikke med en bil fyldt med krudt, siger mester.