23948sdkhjf

- TV2-udsendelse tegner forkert billede af byggebranchen

Danske virksomheder for længst sagt farvel til pausekultur og håndbajere, lyder det fra brancheorganisationen Tekniq.

Danske håndværkere bruger hovedparten af deres arbejdstid på at holde pause og drikke øl. Det indtryk kunne man let få i TV2-udsendelsen ”Danmark mod Østeuropa”, der løb over skærmen torsdag aften.

- Det tegner et helt forfejlet billede af branchen, når hverdagen ude på de danske byggepladser beskrives på denne, i bedste fald forældede, måde, siger Niels Jørgen Hansen, administrerende direktør i Tekniq, som repræsenterer de danske vvs- og elinstallationsvirksomheder.

Han understreger, at man blandt andet i installationsbranchen har fokus på både faglighed og produktivitet.

- Derfor er det også ekstra ærgerligt, at udsendelsen efterlader indtrykket af en byggebranche, der blæser på både sikkerheden og kundernes ønsker. For intet kunne være mere forkert, siger Niels Jørgen Hansen.

Hos Dansk Byggeri kritiserer direktør Lars Storr Hansen, at TV2 bruger udsendelsen til at skabe et unuanceret billede af byggebranchen i Danmark.

I et debatindlæg, forfattet i samarbejde med formand Kim Lind Larsen fra 3Fs Byggegruppe, skriver han blandt andet:

- Det er meget positivt, at TV2 gerne vil starte en diskussion omkring kvalitet, faglighed og arbejdskultur i den danske byggebranche. Den diskussion kan vi kun hilse velkommen. Men den bør foregå på et ordentligt og sagligt grundlag. Ikke på et underholdningsprogram, hvor metoderne er tvivlsomme og konklusionerne alene beror på to virksomheders præstationer, i et eksperiment, som ingen af virksomhederne kendte præmisserne for.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093