23948sdkhjf

Her er der nye byggeopgaver på vej

Læs i dag om kommende byggeprojekter i Aarhus, Greve og Jammerbugt
REGION MIDTJYLLAND

AARHUS

Boligbyggeri

Lokalplan 1039, Boligbyggeri i Valdemarsgade indstilles til endelig vedtagelse i Aarhus Byråd på mødet 1. februar.

Lokalplanen omfatter Aarhus Kommunes fraflyttede kontorejendom i Valdemarsgade og grunden rundt om. Aarhus Kommune har efter en udbudsrunde indgået aftale med bygherren om salg af byggeret.

Lokalplanområdet udlægges til boligformål, og lokalplanen giver mulighed for opførelse af ny bebyggelse i op til seks etager. Inden for lokalplanområdet må der etableres bebyggelse med et samlet etageareal på 13.000 kvm.

Bebyggelsen udlægges som to øst-vestgående boligblokke i fire til seks etager, og den indpasses i terrænet og de omgivende bebyggelsers højder ved at nedtrappe etageantallet mod Valdemarsgade og det gamle kasernehospital.

AARHUS

Renovering af almene boliger

Aarhus Byråd behandler en sag om støtte til renovering af Brabrand Boligforenings afdeling 1, Hans Broges Parken på sit møde på onsdag.

Afdelingens beboere har blandt andet udfordringer med indeklimaet.

Byrådet bliver bedt om at godkende det samlede projekt og om at stille lånegaranti samt godkende kommunens økonomiske involvering i projektet.

REGION SJÆLLAND

GREVE

Opførelse af pavillon

Pavillonbygningen på Klub Godset i Greve nedbrændte i juni sidste år, og efter branden er der indgået en aftale med kommunens forsikringsselskab om udbetaling af et beløb til erstatning. Forsikringssummen dækker ikke udgifterne til en reetablering af pavillonen, og i derfor søges Greve Byråd nu om en anlægsbevilling på 850.000 kroner til finansiering af genopbygning af pavillonen.

Kommunens forsikringsselskab udbetaler 1,8 mio. kroner i erstatning for den nedbrændte pavillon, men det vil koste en del mere at reetablere den.

Klub Godset er bruges i særlig grad af udsatte unge, og en del af den nedbrændte pavillon var en lille multisal, hvor man kunne spille fodbold, hockey mv. - aktiviteter, som der er stor interesse for hos de unge.

Såfremt Greve Byråd på sit møde i dag bevilger de 850.000 kroner, forventes det, at reetableringen kan være på plads senest den 1. maj 2017.

REGION NORDJYLLAND

JAMMERBUGT

Etablering af klublokale

Øland Golfklub har søgt Jammerbugt Kommune om 50.000 kroner til etablering af klublokale, og den ansøgning skal Kultur-, Fritids- og Landdistriktsudvalget tage stilling til i morgen.

Øland Golfklub oplyser, at medlemstallet er stigende på grund af udvidelse af "Team Udvikling", som er golf for udviklingshæmmede og gangbesværede.

Klublokalet skal etableres i den tilstødende gamle lade.

Licitationen-Byggereits Dagblad bringer hver dag en liste over kommende byggeopgaver. Du kan tegne abonnement her
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.119