23948sdkhjf

Danmarks første DGNB-børnehave ligger i Svendborg

Mandag den 30. januar bliver Humlebien officielt udnævnt til DGNB-certificeret børnehave, når institutionens ledelse får overrakt og indmuret sin DGNB-sølvplakette.

Byggeriet til 32 millioner kroner er tegnet af C&W Arkitekter i samarbejde med AIK-rådgivende ingeniør og opført af GK Kaysen i hovedentreprise.

Hos Green Building Council, der står bag den nationale bæredygtighedsordning for byggeri og udsteder DGNB-certificeringen, er man ikke i tvivl om værdien af det nye byggeri.

- Det er oplagt at optimere og dokumentere kvaliteten af bæredygtige parametre som indeklima, dagslys og akustik i bygninger der skal være rammen for indlæring de næste mange år. Det ser vi som et udtryk for at totaløkonomi er et vigtigt parameter, uanset om man bygger en lille børnehave eller en stor campus, siger direktør Mette Qvist i en pressemeddelelse.

Netop totaløkonomi er omdrejningspunktet for konferencen ”Bæredygtige skoler og institutioner; har vi råd til at lade være?”, som afholdes samtidig med udnævnelsen i Svendborg.

Omkring 75 konferencedeltagere fra hele landet skal høre om, hvordan man projekterer og opfører bæredygtige skolebygninger, børnehave og bosteder. Foruden Humlebien præsenteres kommende institutionsprojekter i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Region Nordjylland.

- Vi har gjort os stor umage med at få skabt en bygning, der både var bæredygtig og kunne rummes inden for et kommunalt budget. For vi har viljen til at indrette os bæredygtigt og til at øge livskvaliteten i Svendborg Kommune. Og det er det, vi gør med vores nye børneinstitution, for den er skabt med respekt for vores ressourcer. Vi er derfor særdeles stolte over at kunne vise byggeriet frem på bæredygtighedskonferencen inden for byggeri, siger borgmester Lars Erik Hornemann.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.103