23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Intego ekspanderer i Vestjylland

Intego A/S overtager aktiviteterne i SkovlundGruppen, der drives videre som en integreret del af firmaet.

Intego A/S har fra årsskiftet - og med tilbagevirkende kraft - overtaget aktiviteterne i SkovlundGruppen, som leverer el-tekniske løsninger og service til industri og erhverv.

Det er planen at drive afdelingen videre med de nuværende medarbejdere som en integreret del af Intego’s Esbjerg-afdeling. Jørgen Husted bliver afdelingschef, mens den daglige ledelse efter planen skal varetages af den hidtidige leder, Henrik Lauridsen.

Afdelingen vil fortsat have base i Skovlund, som for Intego har en god placering i forhold til servicering af både nuværende og nye kunder i området.

- Baggrunden for salget er et ønske om forsat vækst og udvikling af virksomheden. Med Intego A/S’ brede kompetencer og kapacitet i ryggen, er mulighederne for forbedret kundeservice og tilgang af nye kunder og opgaver øget betydeligt, fortæller Henrik Lauridsen, som i SkovlundGruppen har opbygget en god og solid kundekreds inden for industri og erhverv i området.

Også fra Integos side er der store forventninger til fremtiden:

- Udover traditionelle installationsopgaver varetager SkovlundGruppen også mindre automationsopgaver og kommunikationsløsninger. Vi ser derfor gode muligheder for yderligere vækst og udvikling i området, samt udnyttelse af synergier i forhold til de øvrige afdelinger i Intego, slutter administrerende direktør Jens Frost Mikkelsen fra Intego A/S.

Kilde: Intego - http://www.intego.dk

BREAKING
{{ article.headline }}
0.16|