23948sdkhjf

SBi-projekt vinder Rockwool Prisen

Isoleringsgiganten giver en kvart million kroner til projekt, der vil gøre den danske byggebranche globalt førende.

Ved Aalborg Universitet arbejder Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) på at udvikle en ny frivillig bæredygtighedsklasse.

Hensigten er, at denne skal indgå i Bygningsreglementet i lighed med de frivillige lavenergiklasser, som igennem de sidste ti år har medvirket til at udvikle den danske byggebranche til højeste internationale niveau.

SBi’s projekt kan være en ’driver’ for unikke løsninger i dansk byggeri i en tid, hvor global fokus på bæredygtighed som aldrig før. Det mener juryen bag Rockwool Prisen, som har valgt SBi som modtager af årets pris og en kvart million kroner.

- Vi er beærede over at modtage Rockwool Prisen og den kvarte million kroner, der følger med. Midlerne skal bruges til at skabe grundlaget for en frivillig bæredygtighedskategori for bygninger baseret på vores erfaring med den danske certificeringsordning, DGNB, siger SBi-direktør Thorkild Ærø, der modtog prisen ved onsdagens Sustania Living i Operaen i København.

Med en klassificering af bygninger på basis af bæredygtighed, vil SBi åbne op for at vurdere bygningers kvalitet på tre dimensioner; økonomi, sociale forhold og miljø, og det kan skabe et solidt fundament for byggeriets kvalitet.

- En frivillig bæredygtighedsklasse i Bygningsreglementet kan bringe os foran andre lande, som allerede er langt fremme på denne dagsorden, siger direktør i Danske Arkitektvirksomheder, Lene Espersen, som sidder Aalborg Universitets bestyrelse.

Rockwool har uddelt Rockwool Prisen siden 1966 med henblik på at fremme af udviklingen i den danske byggebranche. Blandt de senere års prismodtagere er Green Building Council Danmark, William McDonough fra cradle to cradle og den tidligere Stenløse Kommune.

I priskomitéen sidder professor Svend Svendsen fra DTU, sekretariatschef Curt Liliegreen fra Boligøkonomisk Videnscenter, civilingeniør PhD Anders Gade samt marketingdirektør Christian Jølck fra Rockwool Scandinavia, som er komitéens formand.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125