- En korrekt og sikker beregning af tilbud er et meget vigtigt afsæt for, at al bygge- og anlægsaktivitet bliver en succes. En afgivet pris er næsten altid bindende, og derfor er det vigtigt at tilbudsberegningen gennemføres på et sikkert og veldokumenteret grundlag, siger Michael H. Nielsen, direktør i Dansk Byggeri.
Tilbudsberegningen danner efterfølgende grundlag for udførelse, hvorfor prisen skal være korrekt, realistisk og konkurrencedygtig.
- Samtidig skal data fra kalkulationen også efterfølgende gerne kunne bruges som grundlag for produktionsplanlægning og bestilling, hvilket stiller krav til sammenhæng og fleksibilitet i det tilbudsprogram som anvendes, forklarer Michael H. Nielsen.
Dansk Byggeri har netop indgået en rabat-aftale med Sigma som står bag et af de mest benyttede kalkulations- og tilbudsprogrammer herhjemme. Programmet har ca. 4.500 brugere herhjemme.
- Sigma erstatter lommeregneren og de gængse regneark blandt håndværkere og entreprenører, og den udvikling forstærkes af den digitaliseringsbølge, der i øjeblikket skyller hen over byggebranchen.
Der er fuld damp på digitaliseringen hele vejen rundt i byggebranchen.
Sigma er blevet en stor del af den digitalisering, fordi værktøjet hjælper til en god økonomi i projekterne, herunder skarpere priser samt præcist overblik over dækningsbidrag, så virksomhederne kan undgå de tabsgivende projekter, forklarer Thomas Kolenda fra Sigma Estimates.