23948sdkhjf

En trappe er ikke længere bare en trappe

Boligejere har fået større fokus på trapper som led i boligindretningen, og det har givet Forenede Trappefabrikker mod på at investere massivt i fremtiden.
Om to uger indvier Ølgod-virksomheden Forenede Trappefabrikker nye faciliteter til udstilling og administration, og trappeproducenten lader sig således ikke skræmme af hverken finanskrise eller lavkonjunktur.

Tværtimod tror direktør Peter Høeberg på en lys fremtid for trappebranchen, fordi folk i stigende grad er begyndt at stille krav til trappens udseende, når boligen skal indrettes.

For mange er en trappe således ikke længere blot en trappe. Den er et stykke design, som skal passe ind i helheden, og den opfattelse satser Forenede Trappefabrikker nu på at udbrede i lokalområdet:

- Generelt kan man sige, at vi bygger om og laver et nyt udstillingslokale, fordi vi gerne vil have folk til at interessere sig for trapper, siger Peter Høeberg til JydskeVestkysten.

Nybyggeriet er en ombygning af Forenede Trappefabrikkers allerede eksisterende bygning.

Kilde: JydskeVestkysten

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157