23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Fremtidens byggeri i fokus på Scanbuild

Den skandinaviske byggebranche mødes på ScandBuild sidst i marts. Konferencen byder blandt andet på en række konferencer, der vil gøre branchen klogere på træbyggeri, fugtproblemer, bæredygtigt byggeri og IT-sikring.

Fra den 31. marts og tre dage frem danner Bella Center rammen om ScandBuild, der samler arkitekter, entreprenører, konstruktører og indkøbere fra byggeindustrien i Norden.

Fra arrangørernes side er ambitionen, at Scanbuild skal være andet og mere end blot en messe, og i år vil de besøgende få mulighed for at indhente ny viden via syv konferencer, der afholdes sideløbende med det traditionelle messeprogram.

International Fugtdag, tirsdag 31. marts

Både Danmark og Sverige har for nyligt indført nye regler for byggeriet, hvor krav til fugtsikkerheden har fået en ny formulering. Kritisk fugttilstand skal identificeres for de materialer, man skal anvende, og byggeri skal fugtsikres i forhold til disse krav.

Emnet tages op på den Internationale Fugtdag, hvor internationalt ledende eksperter inden for fugt deltager som forelæsere.

Arrangør: Bygningsfysik ved Danmarks Tekniske Universitet og Fugtcentrum ved Lunds Tekniske Højskole

Sustainable Industrial Buildings, tirsdag 31. marts

Målet med konferencen er at synliggøre forskellige eksempler på bæredygtigt, industrialiseret og energieffektivt byggeri. Dagen afsluttes med en diskussion om, hvordan vi bygger fremtidens passivhuse med industriel teknik.

Arrangør: Teknologisk Institut

Skandinavisk Danvakdag, onsdag den 1. april

Danvaks årlige konference for ingeniører inden for den skandinaviske HVAC-branche mødes på ScandBuild til Danvakdagen. Årets konference fokuserer på klimaet, bl.a. indeklimaet i bygninger, passivhuse, varmesystemer og energisystemer.

Arrangør: Danvak

Grøn IT i Byggeri 2009, onsdag den 1. april

Konferencen vil klæde byggebranchen på med viden om, hvordan man bygger boliger/ejendomme, der i kraft af IT både er mere energirigtige og er fremtidssikret med en skalerbar IT-infrastruktur.

Arrangør: iPier Technologies og ITB Det Digitale Hjem

International Træbyggeridag, torsdag den 2. april

Træbyggeridagen er et forum for alle i branchen, hvor nye muligheder inden for træbyggeri diskuteres. Branchen står over for nye udfordringer, når det gælder ny arkitektur og nye klima- og energismarte løsninger. Det drejer sig om en ny måde at bygge på.

Arrangør: Sveriges Träbyggnadskansli og Træinformation

Match making på ScandBuild, tirsdag den 31. marts + onsdag den 1. april

Det Tysk-Danske og Tysk-Svenske Handelskammer arrangerer forretningsmøder mellem såvel svenske og tyske som danske og tyske byggefirmaer inden for håndværk, byggeri og byggematerialer. Ved personlige møder på ScandBuild kan nye forretningskontakter knyttes til gavn for det fremtidige samarbejde.

Arrangør: Det Tysk-Danske Handelkammer og Tysk-Svenske Handelskammer

Om Scanbuild

Scanbuild afvikles i år i dagene 31. marts - 2. april. Den seneste Scanbuild i 2007 samlede 300 udstillere og godt 10.000 besøgende fra primært Danmark og Sverige.

Kilde: Scanbuild

BREAKING
{{ article.headline }}
0.11|instance-web04