23948sdkhjf

Kæmpeordre giver brede smil i Midtjylland

Dansand A/S har fået foden inden for hos flere end 1.400 tyske byggemarkeder, og alene i 2009 regner virksomheden at eksportere 10 mio. tons fugesand til Tyskland.
Johannes Siebenthal - produktchef hos Dansand - er en glad mand, og det er der ikke noget at sige til.

Den midtjyske virksomhed har nemlig i allerhøjeste grad fået foden inden for på det tyske marked og kan inden længe se frem til at rykke ind hos flere end 1.400 byggemarkeder syd for grænsen.

Dansands distributør har netop afgivet den første ordre på 44.000 sække af produktet Danfugesand, og Siebenthal forventer at sælge omkring 400.000 sække á 25 kg på det tyske marked alene i 2009.

- Det er ikke ligefrem de gode nyheder, der pt. præger erhvervslivet. Derfor er det ekstra glædeligt, at vi i den grad har fået vores gennembrud på det tyske marked, siger produktchefen.

Danfugesand har eksisteret på det danske marked i fire år og er et produkt, der hjælper både professionelle og gør-det-selv fliselæggere til at skabe stabile fuger mellem fliserne.

Kilde: Dansand A/S

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141