23948sdkhjf

Danske arkitekter bag bæredygtig bydel i Amsterdam

Christensen & Co. har tegnet en helt ny, bæredygtig bydel i Almere ved Amsterdam. Løsningen indeholder blandt andet energilager i strandklitternes varme sand.
Mangfoldighed, variation og bæredygtighed er centrale elementer i den nye bydel, Almere Poort, som skal bygges op over et storslået, menneskeskabt klitlandskab direkte ud til en 1,5 km. lang strandpromenade langs Eisel Meer lige nord for Amsterdam.

Masterplanen for Almere Poort omfatter 2.500 nye boliger samt mere end 200.000 m2 erhverv, rekreativt byggeri og service. Christensen & Co. (CCO) har udarbejdet projektet for Amvest BV, der er blandt Hollands største ejendomsinvestorer, og projektet er udført i samarbejde med BVR Byplanlægning og ZUS landskabsarkitekter, begge fra Rotterdam.

- Der er megen snak og mange gode intentioner i dag. Vi mener at det er muligt at gøre noget konkret og bygge bedre byer. I Almere har vi grebet chancen og anvendte bæredygtige koncepter til at skabe en vision for en levende by, som både er intens og tæt, men som også indeholder pauser af landskab, skov og strand siger arkitekt Michael Christensen, der er indehaver af CCO.

Han peger på, at fx klitterne indgår som en aktiv del af bydelens ambitiøse energikoncept, hvor varmen fra store solfangere lagres i klitterne om sommeren, så den kan hentes op igen om vinteren. Alle bygninger vil desuden blive ressourceoptimeret gennem anvendelse af genbrugsmaterialer og opsamling af regnvand.

Kilde: Christensen & Co.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109