23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stort underskud hos udviklingsselskab

En negativ markedsværdiregulering på 838 mio. resulterede i et 2008-underskud på 1,2 mia. kroner hos By & Havn I/S.

Den økonomiske recession på ejendoms- og kapitalmarkedet ramte udviklingsselskabet By & Havn I/S hårdt i 2008. Således har selskabet realiseret et underskud på 1,2 mia. kroner efter skat mod et overskud på 286 mio. kroner i 2007.

Resultatet betegnes som ikke tilfredsstillende og forklares med, at værdiskabelsen inden for arealudvikling har været beskeden og langt fra tilstrækkelig til at kunne opveje selskabets høje renteudgifter:

- Som følge af det faldende renteniveau steg markedsværdien af den del af gælden, der er fastforrentet. Således var der i 2008 en negativ markedsværdiregulering på 838 mio. kr. mod en positiv markedsværdiregulering af gælden på 645 mio. kr. i 2007, forklarer By & Havn i en pressemeddelelse.

Selv om resultatet samlet set ikke er tilfredsstillende, ser ledelsen dog også lyspunkter i regnskabet:

- Den fortsatte udvikling af Marmormolen og Nordhavnen har bidraget til værdiskabelsen inden for arealudvikling og er hovedårsagen til, at der er et resultat tæt på nul inden for dette forretningsområde. Desuden er der positive - og i forhold til 2007 - forbedrede resultater inden for de øvrige tre forretningsområder i koncernen, dvs. havnedrift, udlejning og parkering.

By & Havn forventer, at den økonomiske recession også fremadrettet vil påvirke resultatet i negativ retning. Selskabet forventer derfor et underskud i 2009 før markedsværdiregulering af gæld i samme størrelsesorden som i 2008, hvilket her lød på 348 mio. kroner.

Kilde: By & Havn

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156|instance-web01