23948sdkhjf

Tre teams klar med bud på ny Aarhus-bydel

Tidligere sygehus omdannes til et bykvarter med 2.500 beboere.

De seneste fire måneder har tre tværfaglige teams arbejdet på hvert sit forslag til en udviklingsplan for det gamle Amtssygehus i Aarhus, som står tomt, når Region Midtjylland i 2018 flytter hospitalsfunktionerne fra Tage-Hansens Gade til Det Nye Universitetshospital i Skejby.

De tre teams

- Sleth i samarbejde med SLA, Moe, Urban Creators, Innovation Lab, Mogens Morgen og Martin Thim.
Link til forslag

- Gehl Architects i samarbejde med Henning Larsen Architects, E+N Arkitektur og Rambøll Danmark.
Link til forslag

- Tegnestuen Vandkunsten i samarbejde Lapland Arkitekter, Dansk Energi Management & Esbensen, Schmith Innovation og Neuland.
Link til forslag

De tre teams har nu offentliggjort deres bud på, hvordan man kan omdanne Amtssygehuset til en mangfoldig bydel med fokus på blandt andet børnefamilier og bæredygtig udvikling.

På et borgermøde mandag d. 20. marts kl. 18:30 på Centralværkstedet vil de tre teams fremlægge deres forslag, og der vil også være mulighed for at stille spørgsmål om udviklingsplanen.

Forslagene bliver desuden udstillet på Amtssygehuset d. 20.-26. marts og derefter på Dokk1 d. 27. marts til 5. april.

Ved evalueringens afslutning træffer Aarhus Kommune afgørelse om, hvorvidt et eller flere teams skal fortsætte som rådgivere i den kommende proces, hvor den endelige udviklingsplan for området skal udarbejdes.

Den samlede bebyggelse udgør i dag 44.000 kvadratmeter. Grunden er på 68.000 kvadratmeter. Aarhus Kommune betaler i omegenen af 400 millioner kroner for overdragelsen, der sker pr. 1. juli 2017.

Link til Team Sleths forslag

Link til Team Gehls forslag

Link til Team Vandkunstens forslag

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141