Efter fem års arbejde blev første del af DGI Parken i Herning taget i brug torsdag formiddag.
Her blev det 3.500 m2 store Mediehuset Herning Folkeblad officielt indviet af bladets direktør, Alex Nielsen, og borgmester Lars Krarup.
Det nye mediehus er første etape af den 30.000 m2 store DGI Parken, som desuden kommer til at rumme et vandkulturhus, et sundhedscenter, et hotel, et bibliotek samt et lejlighedskompleks.
DGI Parken er tegnet af Årstiderne Arkitekter, og bag projektet står Herning Kommune, Herning Folkeblad, DGI og KPC Byg A/S. Hele byggeriet skal efter planen stå færdigt til efteråret 2010.