23948sdkhjf

LM Byg-direktøren tilfreds trods tilbagegang

- Vi tænker ikke opkøb i øjeblikket, men fokuserer udelukkende på organisk vækst, siger Hans Anker Nielsen

LM Byg går tilbage på både omsætning og indtjening i regnskabsåret 2016. Virksomheden offentliggør ikke omsætningstal, men direktør Hans Anker Nielsen bekræfter over for Licitationen - Byggeriets Dagblad, at toplinjen falder en smule fra sidste års niveau omkring 400 mio. kroner, mens resultatet før skat er reduceret fra 29,2 til 25,3 mio. kroner.

I regnskabsåret har LM Byg blandt andet stået for færdiggørelsen af udbygningen på Københavns Universitet (KUA3) på 48.000 kvm samt Novo Nordisk i Måløv og Novo Nordisk i Hillerød på 10.000 kvm.

Trods tilbagegangen betegner I regnskabet som "meget tilfredsstillende". Hvad er grunden til dette?

- Resultatet imødekommer ikke helt vores vækstambitioner, men vi leverer alligevel et flot resultat med en overskudsgrad på over syv procent. Det er vi både glade for og stolte over, siger adm. direktør Hans Anker Nielsen til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Læs også: LM Byg blæser til angreb efter omstillingsår

I har ambitioner om at vokse med 20 procent årligt. Er det realistisk, at I holder en overskudsgrad på 7 procent med en omsætning på 6-700 mio. kr. om et par år?

- Det kan godt være, at vi med tiden kommer til at gå lidt ned i overskudsgrad, men vi vil hele tiden arbejde på at ligge over gennemsnittet i branchen.

Udmeldingen er, at I skal vokse organisk. Betyder det, at opkøb er udelukket?

- Vi tænker ikke opkøb i øjeblikket, men fokuserer udelukkende på organisk vækst.

LM Bygs ejer, Carsten Mindegaard, luftede sidste sommer tanker om at åbne en produktionsenhed i Jylland til det jyske og fynske marked. Er det stadig noget, I overvejer?

- På den korte bane er det ikke aktuelt, men vi kan ikke udelukke, vi kommer til at snakke om det på den lange bane.

LM Byg A/S
mio. kr. 2016 2015
Bruttofortjeneste  70,8 78,4
Resultat af primær drift  25,2  29,2
Resultat før skat  25,3  29,2
Årets resultat  19,6  22,3
Balancesum  157,7  164,0
Egenkapital  56,0  42,6
Antal ansatte  62  85
Regnskabsåret blev afsluttet 31. december 2016.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112