23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Elementbranchens ordrebøger er usædvanligt tykke

Tempoet er det samme som i højkonjunkturdagene i starten af 2000’erne, men efterspørgslen efter og anvendelsen af betonelementer er større nu end dengang.

Sådan lød vurderingen i starten af året, da Licitationen - Byggeriets Dagblad bad flere centrale aktører om at tage temperaturen på betonelementbranchen.

Nu begynder forudsigelserne at manifestere sig i virksomhedernes regnskaber, hvor der meldes om ordrebøger, som er helt fyldte for indeværende kalenderår. Og det er usædvanligt i en branche, hvor man ellers typisk har talt om uger og ikke måneder, når fremtidige ordrer skulle gøres op.

Spæncom moderniserer for 10 mio.
Allerede i december kunne Randers-virksomheden Confac melde om en ordrebog for 2017, som var så godt som fyldt. Samme besked lyder i dagens avis fra nordjyske Gandrup Element A/S, mens Contiga Tinglev-direktør Karsten Rewitz tidligere på ugen fortalte til finans.dk, at virksomheden allerede har ordrer, der dækker 85 procent af kapaciteten på fabrikken i sønderjyske Tinglev.

I løbet af de næste uger kommer store betonelementproducenter som A/S Boligbeton, CRH Concrete og Spæncom også med nye regnskaber, og her er forventningen for dem alle, at indtjeningen er forbedret i sammenligning med det foregående regnskabsår, selv om flere har investeret tungt i produktionsfaciliteterne.

For Spæncom alene var der tale om en investering på 10 mio. kr., da virksomheden besluttede at modernisere og genåbne produktionen af huldæk i Aalborg efter bare to års lukketid. Simpelthen fordi fabrikken i Vemmelev på Vestsjælland ikke kunne dække efterspørgslen.

Læs også:
Gandrup Element A/S belønner medarbejdere efter rekordår

BREAKING
{{ article.headline }}
0.126