23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Stilladsafgift forsvinder

Nu bliver det gratis at opstille stilladser og containere i Århus Kommune. Byrådet har netop vedtaget at suspendere afgifter for brug af vejarealer til byggepladsindretning, opstilling af stilladser og containere.

Byrådet i Århus har torsdag den 8. oktober 2009 vedtaget at suspendere afgiften for brug af vejarealer til byggepladsindretning, opstilling af stilladser og containere mv. Suspensionen er foreløbig gældende for 2009 og 2010.

I begrundelsen for byrådets beslutning er nævnt: Indførelse af afgiften har haft en præventiv virkning på omfanget af gener, som den enkelte trafikant har oplevet, men at der i disse økonomiske krisetider ikke er behov for at lægge yderligere omkostninger på et i forvejen betrængt erhverv. Derudover er nævnt, at tiltaget forventes at have en gavnlig effekt på beskæftigelsen inden for håndværksfagene.

Allerede betalte afgifter for 2009 tilbagebetales i de kommende dage.

Der skal fortsat betales en afgift for at opsætte reklamer på stilladser, som står på vejarealer, samt på byggepladshegn. Der skal også betales for brug af P-pladsarealer, hvorpå der opkræves parkeringsafgift.

Kilde: Århus Kommune

BREAKING
{{ article.headline }}
1.517|