23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Building Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

Massive besparelser med energirenovering af hospitaler

Region Skåne har med en energibesparende renovering af 440.000 m2 hospitalsbygninger vist, hvor store kontante gevinster, der er at hente på energirenovering af netop hospitaler. Projektet er et af Nordens hidtil største Esco-projekter

En samlet energibesparelse om året på 8,3 mio. kr. Det er, hvad Region Skåne kan fremvise efter en omfattende energirenovering af 440.000 m2 hospitalsbygninger. Renoveringsprojektet er et af Nordens hidtil største Esco-projekter, og det er Schneider Electric Buildings Business, der står bag renoveringen af de 3 forskellige hospitaler.

- Ser vi på hospitalssektoren i Sverige, er de i fuld gang med at gennemføre Esco-projekter i deres sygehuse og opnår store energibesparelser som følge. Dette kunne også lade sig gøre i Danmark, siger Morten Dahl, forretningsområdedirektør i Schneider Electric til dagbladet Børsen.

Esco-projektet i Skåne havde en samlet anlægsudgift på 77,6 mio. kr. og skærer som nævnt 8,3 mio. kr. af energiregningen om året. Derfor er region Skåne sikre på, at investeringen med renter er betalt tilbage på 9,5 år.

I det svenske projekt har Schneider Electrics installeret alt fra styring af lyskilder til nye ventilationsanlæg. Også selve bygningsmassen har fået en opgradering. I alt omfatter projektet 11 bygninger, der både omfatter sygehus- og kontorfaciliteter.

Kilde: Dagbladet Børsen

BREAKING
{{ article.headline }}
0.141|instance-web04