23948sdkhjf

3XN skal tegne århusiansk kulturbyggeri

Tegnestuen står i spidsen for det team, der onsdag blev udvalgt til at omdanne de gamle godsbanearealer i Århus til et nyt dynamisk kulturcenter.
Efter mere end 80 år som terminal for godstogstrafikken er Godsbanen i Århus nu rømmet for at give plads til et ambitiøst kulturprojekt.

Visionen er at skabe et kulturelt knudepunkt for primært scenekunsten, billedkunsten samt litteraturen, og derfor udskrev Århus Kommune tidligere på året en arkitektkonkurrence for omdannelsen af området.

Fem teams var prækvalificeret til konkurrencen, der onsdag fandt sin vinder; et team bestående af 3XN, Hans Ulrik Jensen A/S, Exners Tegnestue, Nord Arkitekter og Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma:

- Godsbanen er et spændende kulturprojekt, hvor nyt møder gammelt. Lokalkendskabet har været vigtigt for os i dette projekt, og det, at vi vinder, understøtter vigtigheden af, at 3XN fortsat er til stede med en tegnestue i Århus, forklarer grundlægger af 3XN, Kim Herforth Nielsen.

Der bliver tale om et fleksibelt hus med en optimal udnyttelse af de knap 8.000 m², som byggeriet omfatter. Der er taget udgangspunkt i en renovering af de eksisterende Godsbanehaller, som suppleres af en ny bygning med sale og auditorier i større skala.

Taget på den nye bygning lægger sig i forlængelse af den grønne kile som et samlende tæppe hen over de nye sale. Der er også tænkt grønt i form af en række bæredygtige tiltag i projektet – primært med henblik på at nedbringe bygningernes elforbrug til ventilation, pumper og belysning.

Kunstproduktionscentret forventes realiseret i 2012 og er et samarbejde mellem Århus Kommune og Realdania.

Øvrige teams i konkurrencen:
• Hoffmann, Arkitema, Poulsen & Partnere, Metopos og Rambøll.

• Einar Kornerup, Erik Møller Arkitekter, Vesthard Arkitekter, Kontur Arkitekter, Birk Nielsens Tegnestue og Bascon.

• A. Enggaard, Cebra, Tegnestuen Ganshorn, Adept, Arkitektfirmaet H. Thule Hansen, Triconsult, Jordan Akustik og Buro Happold.

• C.C. Contractor, Cubo Arkitekter, Schønherr Landskab, Sleth Arkitekter og Midtconsult.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141